OM MIG

OM MIG


Jeg elsker mennesker, og jeg elsker at arbejde med mennesker. Vores forskelligheder er som en pallet med alverdens farver, og forskelligheden er en ressourse, en rigdom af muligheder.


Det vi kan, og dem vi er, har altid interesseret mig.


Jeg opfatter hele livet som en stor udviklingsskole, en legeplads og et til tider særdeles udfordrende eventyr, hvor jeg hele tiden må være vågen. Derfor må jeg bevidstgøre mig, så jeg kan leve op til mine egne forventninger og ønsker om, hvordan mit liv skal forme sig.


Som mennesker er vi med-skabere af vores egen virkelighed.

Mine tanker, følelser, ord og handlinger udtrykker den, jeg er, og er bestemmende for, hvad jeg giver, og hvad jeg modtager. Så for mig er det både berigende og interessant at lære så meget som muligt om, hvilke virkemidler jeg har, og hvilke måder hvormed jeg kan optimere min livsoplevelse.


Vi mennesker er sansende væsener og netop sansernes årvågenhed er vigtig når vi ønsker at navigere og interagere med verden og vores medmennesker.


I vores vesterlandske verden er vi gode til at strukturere. Vi er strategiske og mentalt skarpe - alt sammen stærke og brugbare kvaliteter. Men hvis vi glemmer kroppen, følelserne, sanserne og kun lader hjernens computer styre slagets gang, mister vi følingen med menneskeligheden og empatien. Vi mister evnen til at bruge vores intuition og kalde magien ind i hverdagen.


Som skuespiller beskæftiger man sig med menneskets psykologiske dybder og højere luftlag. Med vanvid og længsel, med følelsesmæssige sammenhænge, med samspil og modspil, rænkespil og heltegerninger. Drømme gøres til praktisk virkelighed, som udspiller sig på scenen eller på lærredet, ganske som det sker overalt i vores hverdag på livets utallige scener rundt omkring.


Vi er alle skuespillere, medaktører og med-skabere af vores fælles fortælling om det og dem, vi er, og jo bedre du kender dig selv og dine muligheder, desto bedre er du rustet til frit at invitere eventyret og magien ind i dit liv.


Det vil jeg gerne hjælpe dig med.



Kontakt mig

 
 
 
 

Det har for mig altid været fascinerende at studere indianernes livsfilosofi- og visdom. Jeg er certificeret Red Lodge træner med overbygningen Black Lodge i 'Indre Lederskab og Selvautoritet' ved Ehama Institute, New Mexico, USA. I 2017 bogen ” Det du favner” på forlaget Gyldendal.

Klar, positiv og empatisk kommunikation


I mere end 20 år har jeg trænet mennesker og grupper i gennemslagskraft og autenticitet. I klar, positiv og empatisk kommunikation


Jeg arbejder med udvikling af det indre lederskab, selvautoritet, kropssprog, stemme og følelsesforståelse. Samtidig trækker jeg på værktøjer indenfor meditation, mindfulness, fokus og nærvær.


Min spidskompetence er at få folk til at brænde igennem, med de specielle og særegne facetter der gør den enkelte til den bedste udgave af sig selv.


Når du er bevidst om det du gør, styrkes din udstråling. Du står fast, er overbevisende og tydelig i dit udtryk.


Du vil det du gør – og du gør det du vil.


Det skaber et unikt, balanceret og karismatisk udtryk som gør indtryk og laver et aftryk.